Dyrekredsen er meget mere end den gængse viden om de 12 stjernetegn, de fleste af os kender fra damebladene og populærkulturen. Når den indre betydning af dyrekredsens dybere lag begynder at åbenbare sig, er den som en portal til de indre riger, en skattekiste af oldgammel visdom og viden om alt det, vi har glemt, og den er en formidabel vejviser i det til tider tågede landskab, vi kalder den indre vej.

 

De 12 tegn i dyrekredsen svarer til de 12 hjerteblade i hjertechakra og er hver især et landskab, en vejviser, en visdomslærer, som viser, hvordan vi gennem at realisere hvert tegns indre udvikling og bagvedliggende kvaliteter, kan åbne hjertet og være til stede her på jorden i dybere og dybere samklang med vores indre essens. Hvert tegn fortæller om guddommelige lys-kvaliteter, som allerede findes i os, men som vi måske har glemt, og de fortæller også, hvordan vi kan opløse de slør af glemsel, som forhindrer os i at leve himlen på jorden, lige her, lige nu. De fortæller, hvordan vi kan genopdage livets magi og forbinde os med vores guddommelige ophav, om de fælder, vi kan falde i på vejen, og hvordan vi frigør os fra dem igen.

 

På denne sommerskole vil vi dykke ned i dyrekredsen set gennem de tre kors: Det kardinale, det faste og det bevægelige. Vi vil se på hvert enkelt tegn og deres indbyrdes samspil, og hvordan dyrekredsens tilsyneladende modsætninger til slut fører os ind i ét og samme lysende midtpunkt: Gud. Kilden. Den Ene. Lyset. Hvad vi nu end ynder at kalde det Liv, vi alle er en del af.

 

Vi vil se på betydningen af tegnenes esoteriske mottoer, vi vil høre historier om sagnhelten Herkules, som gennemgik 12 prøver svarende til de 12 tegn, der vil være fælles meditation og måske små øvelser, og det hele vil foregå i et trygt og kærligt rum, hvor du er velkommen, præcis som du er.

 

Sommerskolen kræver ikke nogen forudgående astrologisk viden og kunnen, men en vis interesse er naturligvis en fordel.

Det praktiske:

Tid:

26-27-28 juli 2024
alle dage fra kl. 10-15

Sted:

Astrologihuset

Teglværksgade 37, 4th

2100 København Ø

(der er elevator)

Tilmelding:

Senest 15. juli 2024

Maks. 10 deltagere

Undervisningen vil efter bedste evne blive optaget på video, som du efterfølgende får adgang til – jeg tør dog ikke give garantier for, at det lykkes.

Pris:

  1695,-

OBS: Tilmelding er bindende, men du er velkommen til at give din plads til en anden, hvis du ikke kan komme alligevel.